2008 et år med mange begivenheder

2008 var mit første rigtige arbejdsår, efter jeg blev uddannet på Nordjyllands Erhvervsakademi tilbage i november 2007, mit første år som husejer, og på den lidt kedelige side - første gang jeg er kommet til skade på en skiferie…

Rigtig meget er der sket i det gangene år, og selvsagt rigtig meget er der lært!

Slut med skole … nu skulle der arbejdes

Efter at have lidt et par nederlag på Aalborg Universitet, flyttede jeg studie til Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) - et valg der skulle vise sig at være det helt rigtige for mig.

NOEA er en temmelig anderledes uddannelse end universitetet, mere praktisk men samtidig kommer den langt omkring de mange aspekter og begreber en programmør bør være bekendt med. Jeg fandt uddannelsen meget passende til mit temperament og måde at lære på og afsluttede denne i november 2007, fast besluttet på at nu skulle der laves noget andet end at sidde på skolebænken og læse!

Bedst som mit sidste semester er ved at nå sin ende, blev jeg mødt af den virkelige verdens konsekvenser. Min daværende studie-arbejdsplads, Reklamebureauet ReFocus, melder ud at de desvære var på vej i en konkurs! Det gav noget af en klump i halsen, da jeg havde satset mere eller mindre alt på at ReFocus var stedet jeg skulle fortsætte efter min endte skoletid. En kort overgang legede jeg lidt med tanken om at smide en ansøgning hos den virksomhed jeg skrev min afsluttende opgave i, men jeg kunne ikke rigtigt se mig selv arbejde på så store projekter og med noget (for mig) så kedeligt som lagerstyrringssystemer og Oracle databaser, så jeg fik en god snak med gutterne fra ReFocus, hvilket fik fremtiden til at se lidt lysere ud…

3 arbejdspladser på første år!

Efter, og sikkert også under, ReFocus´ konkurs, blev der snakket frem og tilbage med et større, mere etableret, reklamebureau i København Sylvester Hvid & Co. (SHC) - og mens jeg færdiggjorde min uddannelse, blev der oprettet en samarbejdsaftale med SHC, der lød på at vi tilbagestående medarbejdere fra ReFocus skulle kører en online afdeling i Nordjylland for hovedafdelingen i København.

Ansættelseskontrakterne kom, og vi fandt os et “kontor” i Vodskov. Min kæreste og jeg investerede i vores første bil, en fin lille Polo (som desvære ikke holdt så længe), så det ville stadig ikke tage lang tid at komme til og fra arbejde. Jeg kom forholdsvis hurtigt over shocket med ReFocus, og var nu klar til at starte på en frisk med “min nye tilværelse” (set i bakspejlet var det da godt at jeg ikke nåede at få mig en hverdag på ReFocus før det bristede).

Min nye hverdag var mere eller mindre som jeg havde forestillet mig den. Jeg lavede kundearbejde for nye og eksisterende kunder, samt interne projekter til både vores nye online afdeling men også for afdelingen i København - og det passede mig perfekt. Kort tid efter opstarten var vi alle en tur i København for at blive ordentligt introduceret til resten af bureauet, og det var endnu en god oplevelse. Søde rare mennesker, professionelle og samtidig meget åbne og “medgørlige”. Jeg følte mig godt tilpas, passede mine opgaver og nød endelig at få brugt noget af alt det man, de sidste mange år, havde suget til sig på skolebænken…

Lykken skulle dog vise sig at være kort, og ikke mange måneder inde i mit nye job, blev jeg endnu enagang offer for forretningsverdenens hårde hånd. Uenigheder/misforståelser i ledelsen gjorde at SHC Online ikke fik lov at leve ret længe med os som motor - skuffet og frustreret arbejdede jeg de næste 3 måneder ud med temmelig lav morale, en tid hvori det for mig var langt svære end den sværeste eksamen, at finde motivation til ret meget!

Jeg fik mig endelig taget sammen og sagde farvel til min 2. arbejdsplads med en fantastisk ferie til Thailand. Da jeg kom hjem stod min gamle chef fra ReFocus klar til at tilbyde mig endnu et job, og jeg besluttede mig for at give “nyopstartelse” endnu en chance. Sammen har vi jo et fantastisk samarbejde med god forståelse for hinandens rytmer og måde at håndterer tingene på; et forretningsforhold blandet med en god sjat venskab, og det virker nu faktisk ret god for os. Dette blev starten på virksomheden Bamboo Media, hvilket stadig er min arbejdsplads den dag i dag.

Så fik vi jo også hus … og kat(te)!

2008 var også året vi valgte at flytte fra byen - vi endte op med et hus i Klarup, med noget af en jungle til en have (hvilket vi er godt på vej til at have klippet ned). Det er en noget anderledes tilværelse end en 3 værelses midt i byens larm - og vi elsker det!

Kattene på billedet ovenfor var Fedora og Bøf - begge omkom desvære i trafikken på vores “vilde”-villavej, begge i oktober måneder, samme månede som vores første Polo stod af! Idag har vi kun lille Miss Ellie, men hun kræver ca. lige så meget opmærksomhed alene, som de to gamle katte gjorde til sammen .

Jeg tager meget med ind i næste år

At endelig komme igang med at arbejde, har været en ting jeg har set frem til i længere tid nu, men det er ikke altid lutter lagkage! Du får ikke altid bare et forsøg mere hvis “du dumper en eksamen”, der skal vises resultater - hele tiden!

En kat lander måske altid på benene, men den undgår ikke altid bilerne. Mennesker lander bestemt ikke altid på benene, specielt ikke når de står på ski! Bilerne undgår vi desvære heller ikke altid, men heldigvis er der noget der hedder forsikring.

Af mere positive ting har jeg fundet mig selv rigtig godt tilpas som hus- og have-ejer, jeg nyder at komme lidt mere ud. Jeg har fundet ud af, at jeg har brug for at tage mig nogle gode pauser fra arbejdet med computer og programmering i ny og næ - det tror jeg generelt er rigtig sundt!

På det sidste har jeg tænkt mere over min arbejdsrytme, eller rettere manglen på samme. I det kommende år skal jeg arbejde på at være noget mere organiseret, og har allerede en masse ideer til hvordan det skal gribes an (der kommer nok et indlæg om dette, når jeg har prøvet det lidt af).

Jeg har tons af andre emner og episoder som jeg gerne ville ud med, men ovenfor synes jeg at have nævnt nogle af dem som har fyldt mest hos mig i 2008. Nu håber jeg bare 2009 vil blive knap så turbulent, med færre skader, flere rejser, massere af gode oplevelser med arbejdet og ikke mindst mere tid til mine kammerater og familie…