Artistisk programmering?

Kan det lade sig gøre at se på programmering som en kunstform?

Det var en pudssig tanke jeg kom på forleden, da jeg sad og legede med et, for mig, lidt ukendt programmeringssprog. Som man prøver sig frem, og applikationen/sitet “dukker” frem lidt efter lidt, får man jo faktisk kreeret (om ikke andet) noget…

Det var på dette tidspunkt, at det slog mig, at dette mere eller mindre er samme fremgangsmåde en kunstner ville/kunne tage - i programmeringsverdenen tror jeg nu bare man vel kalde det for “spaghetti kodning” ;)

Jeg synes nu alligevel tanken er sjov - men kan ikke helt finde ud af om det har hold nogen steder?!

Programmering er kedeligt og tørt!

Sådan er der mange der har det - eller i hvert fald giver udtryk for. Men sådan synes virkeligheden ikke nødvendigvis at være… Hvis man ser helt objektivt (eller prøver) på det, så synes det at taste på tastaturet for herefter at kunne se noget grafisk på en skærm ikke at virke mere kedeligt end, at stå foran et hvidt lærede, svinge penslen et par gange, for herefter at se et grafisk resultat?

Der er vel ikke nogen tvivl om, at dette er en smags sag - men jeg vil tro, at en maler har det på nogen lunde samme måde, når han tager skridtet tilbage, for at vurderer sine “klatter” - er det at male, kedeligt og tørt?

Programmering handler om regler, regler og flere regler!

Man kommer ikke udenom at et programmeringssprog har en syntaks som skal følges. Men sammenlign dette med, at maleren bliver nød til at placerer penslen på læredet før denne kan komme nogen vejne - Gad vide hvem der reelt er underlagt flest “regler”?

Programmører er nørder!

Programmøre er i hvert fald længe smidt under én kam som nørdede, usociale eller på anden måde “sære”… er en kunstner ikke også lidt nørdet når det komer til stykket? Det handler vel bare om, at man er meget glad og begejstret for sit erhverv/hobby - og så kan det vel tage overhånd for enhver?

Hvor vil jeg hen med dette?

Jeg ved det ikke helt… men som tiderne er nu, er der brug for flere programmøre (læs: IT-uddannede), og jeg tror bare jeg prøver at sige, at programmering ikke nødvendigvis behøver at være kedeligt eller tørt - om det kan kaldes kunst eller ej, vil jeg lade op til dig.

Til slut

Jeg programmerer til dagligt, både på mit arbejde hos shol.dk, og ofte også lidt her på bloggen, eller andre steder, når jeg kommer hjem … Det er et håndværk som alt andet, bare MEGET lettere lige at “komme til”.

Nu kunne jeg gå hen og blive helt moralsk, men det vil jeg ikke … i stedet for, vil jeg læne mig tilbage og glæde mig over, at jeg nu er færdig med skolen, og at tiden lader mig og mine tidligere medstuderende finde arbejde, ja i flere tilfælde, før skolen overhovedet var overstået!