Google foreslår cloaking

… sådan kan man i hvert fald nemt komme til at tolke Google Help for publishers i en post omkring indexering af indhold, der normalt kræver registrering af en eller anden form.

Emnet går ud på, at mange sites kræver at man som bruger registrerer sig før man kan se noget reelt indhold, og da Googlebot, og andre søgemaskinerobotter for den sags skyld, ikke kan udfylde formularer eller gemme cookies, vil disse heller ikke kunne se specielt meget indhold. Selvsagt er der ikke meget for søgemaskinerne at indexerer, hvilket i sidste ende vil betyde mindre resultater i søgemaskinerne.

Som en løsning på dette skrives der på Google Help for publishers følgende:

Given that, we need to be able to circumvent your registration page in order to successfully crawl your site. The easiest way to do this is to configure your webservers to not serve the registration page to our crawlers.

Men hov - dette er jo cloaking, om ikke andet IP-delivery, hvilket tydeligt fremgår af næste sætning:

You can verify that the request is actually from our robot by making sure the IP address is within the range of 66.249.64.0/20. It’s equally important that your robots.txt file permits Googlebot to access your site.

Følger man disse guidelines, vil man kunne få flere sider indexeret, og almindelige brugere vil kunne finde flere resultater i søgemaskinerne. Benyttes disse resultater, vil brugere dog højst sandsynligt ende med at få serveret registrerings siden, da disse jo ikke er Googlebots eller forhåbentligt ikke har samme IP?! Her kommer Google dog med et par brugervenlige metoder - men det ændre ikke det faktum at metoden ligger op til brug af cloaking, for at få flere søgeresultater - hvilket jo er imod deres egne guidelines.

Men nu skal det jo ikke bare gå ud på at “slå google i hovedet”, det jo også være svært at publiserer noget i så stor en organisation, uden at det på et eller andet tidspunkt kommer til at modsige noget andet?! Rent faktisk ser jeg nu ikke noget forkert i at gøre som Google beskriver det her - når blot metoden bruges ordentligt og reelt vel og mærket - og ellers ville der vel heller ikke være meget at komme efter i Cloaking System ApS?!

Jeg er med tiden, naturlig nok, blevet mere og mere interesseret i SEO, og glæder mig hver eneste gang jeg kan se, at et tiltag har givet porte. Derfor synes denne “hjælp” også at være specielt spændende, og lidt lusket - Hvad mener Google egentligt? Der er nok ikke nogen tvivl om, at deres generelle guidelines tæller højest, men samtidig bliver der jo sagt at cloaking rent faktisk giver flere indexerede sider - og det kan vi godt lide.

Hvad bliver moralen her til sidst, hvor jeg selv synes at være ved at falde over mine egne sætninger? Ikke andet end, at jeg synes det er spændende, at Google lige frem siger at cloaking kan give dig flere resulater…