Power of the mastermind
I går var jeg til møde hos Just-Eat, som havde været så flinke at stille selveste Morten Larsen, samt personale fra både marketing og teknik til rådighed for os (miinto.dk). Mødet drejede sig hovedsageligt om usability på miinto.dk - men jeg tog også noget helt andet med hjem!
Som udvikler, eller en hvilken som helst anden person, der er involveret i et projekt på samme måde som jeg, får man hurtigt den opfattelse eller ide, at ens eget projekt er verdens bedste, man synes selv at man har taget ved lære af alle de andres fejl eller mangler, om ikke andet gjort det meget bedre! Forhåbenlig holder bare nogle af disse ideer stik og i min verden bør man absolut også have den indstilling at ens projekt er verden bedste, det giver god motivation - men man bør også være selvkritisk! Det er ikke altid ens egne øjne ser klarest…
Jeg tror altid jeg har været god til at holde begge ben på jorden, sådan da, og konklusionerne af mødet hos Just-Eat vælter langt fra miinto´s fremtidsplaner - men måske vejen til succes skulle tage en anden rute end først antaget?
Foruden alle de praktiske og mere håndgribelige ændringer der blev foreslået, så gik det for alvor op for mig, hvor vigtigt det kan være at få andre folks øjne på dit projekt. Det er ok at have ideen om at overtage verden - men man skal ikke tro at man kan gøre det alene - et udtryk jeg hører mere og mere til, the power of the master mind, skal absolut ikke undervurderes!
Vi har alle forskellige kompetencer og kvalifikationer - brug det faktum!